Støj og vibrationer har betydning for menneskers komfort og er knyttet til maskiners drifts-tilstand. Fejlfinding og dæmpning kræver det rette udstyr og stor erfaring. Grontmij | Carl Bro har begge dele. Vi kan undersøge, beskrive og afhjælpe vibrationstekniske og maskinakustiske forhold.
Vores kompetencer omfatter blandt andet rådgivning ved produktudvikling af maskiner samt "detektiv-opgaver" ved svingningsproblemer i bygninger eller maskiner. Vi råder over måleteknik lige fra grundlæggende spektral-analyser af støj og vibrationer til avanceret modalanalyse. Herudover støtter vi os til beregningsværktøjer som Finite Element-modellering, blandt andet ved skibs-vibrationer.
Rådgivning indenfor vibrationer og maskinakustik omfatter også vibrationsisolerende maskin-opstillinger samt støjdæmpning til forbedring af arbejdsmiljø-forhold. Grontmij | Carl Bro er autoriseret arbejdsmiljø-rådgiver, også indenfor vibrationer!
Jernbane-vibrationer og sporteknik er eksempler på områder, hvor vi benytter vores egne specialudviklede måle- og analyse-systemer som supplement til kommercielt tilgængelige værktøjer.
Vi foretager også overvågning af støj og vibrationer, f.eks. fra byggepladser og anlægsarbejder.