Menneskers oplevelser af det lydmæssige miljø kan illustreres med lydlandskaber, en vigtig parameter i Urban Development.
I ethvert udviklingsprojekt er det vigtigt at indtænke funktionaliteten. Hvordan skal den overordnede anvendelse være? Er det fx ønskværdigt at indtænke stilleområder i det udendørs miljø? Hvordan håndteres den lyd og støj et område påvirkes af?
Grontmij's akustikafdeling Acoustica arbejder med en samlet bedømmelse af de mange samtidige støjkilder, som påvirker vort nærmiljø, fx vej, jernbane og industri. Disse lyde kan integreres med naturens egne lyde (fx rislende vandløb) og designede lyde. Når disse sættes i sammenhæng med de aktuelle omgivelser, bidrages der på mere fyldestgørende vis til beskrivelse af beboernes oplevelser af indtrykkene for lydene i deres nærmiljøer - lydlandskaberne.