Vinder af Ingeniørens produktpris 2010.
Vinderproduktet bærer navnet X50 og er et avanceret headsetsystem, der sikrer optimal kommunikation i støjfyldte og risikofyldte miljøer, hvor det kan betyde forskellen mellem liv eller død, om man kan høre hinanden.
Der er derfor flere innovative løsninger i dette headset. Det udnytter for eksempel, at hele kraniet vibrerer når man taler. For når man bruger almindelige mikrofoner foran munden opsamles omgivelsesstøjen også, og det kan derfor være svært at høre, hvad der bliver sagt, hvis der er meget larm.
»Stemmen sætter kraniet i svingninger, som forplanter sig også op i øret, og der har vi så en lille sensor, som kan føle vibrationerne i kæbebenet og lave dem om til strøm, som sendes ud, så ham i den anden ende af radioen kan høre, hvad der bliver sagt,« siger Jan Larsen og forklarer, at de på den måde dæmper omgivelsesstøjen op til 100 gange