Årets skolebyggeri 2014

På Nohr-Con's "Konference om byggeri af fremtidens skole" blev Dyvekeskolen på Amager i København kåret som årets skolebyggeri. Skolen har undergået en omfattende helhedsrenovering med fokus på tværfaglige undervisningsrum, hvor Grontmij Acoustica bidrog som akustisk konsulent. Arkitekterne bag ombygningen var KANT Arkitekter.

I juryens udtalelse blev netop vigtigheden af god akustik understreget: "Fint renoveringsarbejde. Små tiltag med stor virkning. Fint med god forståelse for, hvor vigtigt det er for en skole, at akustikken er i orden. Gennemarbejdede løsninger. Eksempel på vellykket renovering og udvikling af 1970'er skole".

Til overrækkelsen af prisen var Københavns Kommunes overborgmester, Frank Jensen, til stede, som roste den bæredygtige helhedsrenovering af Dyvekeskolen.

 

Kilde: Nohr-Con 

Læs mere her (link).

Dyvekeskolen akustiske stilleområder